Du er her: Forside > Skole og SFO > Skolen

Velkommen til skolen

Skolen ved Synscenter Refsnæs tilbyder undervisning efter Folkeskoleloven og lov om kompenserende specialundervisning for voksne.

Skolen er en del af det landsdækkende tilbud, og tilbyder undervisning til ca. 40 synshandicappede elever efter Folkeskolelovens § 20 stk. 2 - fra børnehaveklasse til og med 10. klasse. Eleverne kan bo hjemme eller på Synscenter Refsnæs, mens de går i skole.

Hvad lægger vi vægt på?

Vi lægger vægt på forældresamarbejde, synskompenserende metoder, faglig-, social- og kommunikativ udvikling.

Vi arbejder tværfagligt i teams bestående af lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, talepædagoger, mobilityinstruktører, psykologer og fysio- /ergoterapeuter.

Pædagogiske metoder

Vores elever har et meget forskelligt funktionsniveau. Derfor er skolen opdelt i 3 afdelinger:

S-klasserne: hvor eleverne undervises inden for folkeskolens traditionelle fagrække.

For mange af eleverne stiles der mod folkeskolens obligatoriske prøver. 

Der lægges desuden vægt på elevernes sociale kompetencer og udvikling.

C-klasserne: hvor eleverne ud over synshandicap også har andre handicap, der gør, at undervisningen tilrettelægges struktureret og overskuelig. I centrum for undervisningen er udvikling af kommunikation og sociale kompetencer.

Her forventes ingen obligatoriske prøver.

F/T-klasserne: som består af skolfritidsordningen og indskolingsgruppen, en gruppe børn og unge med multiple funktionsnedsættelser.

For alle er der fokus på kommunikation og sociale kompetencer.

Vi afdækker elevens kompetencer og tilrettelægger undervisningen, så den enkelte får de bedste rammer for udvikling.

For gruppen af multihandikappede er der et tæt samarbejde med forældre og boenhed om hele indsatsen - herunder også omsorg og pleje.

Her forventes ingen obligatoriske prøver.

Faste aktiviteter

Vi har fællessamling med morgensang hver dag. Der arrangeres elevfest et par gange om året.

Synscenter Refsnæs’ traditioner prioriterers højt, eksempelvis holder vi en årlig familiedag.

Hvad kan du forvente?

Skolen har en personalegruppe, der arbejder engageret, med høj faglig kvalitet og med vægt på forældresamarbejde.

Hvad forventer vi?

Vi forventer, at forældrene er engagerede i eleverne og skolen.

Kapacitet

Der er 41 pladser i folkeskolen, 6 på det efterskolelignende tilbud Fyrrehøj, og 10 pladser i voksenskolen.

Faciliteter

Skolens lokaler er tidssvarende indrettet. Der er bl.a. 4 nye bygninger indrettet til specifikke målgrupper. Desuden har skolen fået bevilget en ny svømmehal, som skal opføres i de kommende år.

Personale

Al undervisning varetages af lærere og konsulenter, der er specielt uddannede til at undervise unge med forskellige former for handicap.

Kontakt

Skoleinspektør Hans Augustesen
Tlf: 59 57 02 11
E-mail: haau@regionsjaelland.dk

Viceskoleinspektør Ulla Luciw
Tlf: 59 57 02 57
E-mail: ual@regionsjaelland.dk