Velkommen til SFO
SFO’en er en ordning, hvor hjemmeboende elever har mulighed for at få en fritidspasningsordning.
SFO’en er etableret i skolens regi, og SFO’ens personale indgår i undervisningen sammen med lærerne på skolen.
Hvad lægger vi vægt på?
-
at skabe socialpædagogiske rammer for udvikling gennem leg og læring
-
at skabe sammenhæng mellem skolehverdagen og fritiden
-
at give børnene trygge og kærlige rammer, hvor det enkelte barn er i centrum
-
at skabe mulighed for udvikling af sociale færdigheder via socialt samvær og fælles oplevelser
Pædagogiske metoder
-
Vi bruger billeddokumentation i hverdagen, som et vigtigt redskab
-
Vi vil fremme barnets motivation til leg gennem medbestemmelse af aktivitetsvalg
-
Vi vil se muligheder frem for begrænsninger
-
Vi vil tilstræbe at lave nogle af de samme aktiviteter, som i en alm. SFO
-
Vi har kompetencer og ressourcer til at tilpasse aktiviteterne til det enkelte barn
-
Vi prioriterer ture ud af huset, når vi har heldagsåbent i ferierne
Aktivitetsområder vi tager udgangspunkt i
I dette skoleår har vi valgt temaet ”vand” som det gennemgående omdrejningspunkt for vores aktiviteter.
-
Motorik/fysisk aktivitet
-
Natur- og ude liv
-
Social udvikling
-
Sansestimulation
Faste aktiviteter
Sådan ser vores hverdag ud:
Om morgenen fra kl. 8.00 - 8.50
Vi byder barnet velkommen, hænger overtøjet på knagen og læser i barnets kontaktbog. Vi hyggesnakker med barnet og sætter små aktiviteter i gang.
Klokken ca. 8.45 følges vi alle til morgensang i salen.
Om eftermiddagen fra kl. 13.00 til 16.00
Vi starter med at samles ved bordet. Vi tilbyder forskellige aktiviteter og i løbet af eftermiddagen tilbyder SFO’en lidt at spise og drikke.
Eks. på aktiviteter: Gå ture til skov og strand, lave bål, lege i gymnastiksalen, massage, sanseaktiviteter, høre lydbøger, trampolin, kuglebassin, computerspil, læse bøger, male, tegne, lege med biler, lege med modellervoks, alternativ aktivering af legetøj og computer (0-1 kontakt), synge og meget mere.
Vi har selvfølgelig også nogle traditionsforbundne aktiviteter omkring jul, påske og fødselsdage og Sansefestivalen i Slagelse.
Hvad kan du forvente?
-
Vi har et tæt samarbejde med skolen, fysio-/ergoterapeuter og chauffører
-
Børnene bliver hentet af skolens busser om morgenen og kørt hjem efter fast aftale mellem forældre og chauffører
-
Vi laver en handleplan for barnet i sensommeren samt en evaluering af handleplanen i foråret.
Hvad forventer vi?
-
En daglig dialog igennem kontaktbogen
-
At forældrene ringer til os, hvis de har spørgsmål, er i tvivl eller vil snakke om barnet!
Kapacitet
Der er 10 pladser i SFO’en.
Faciliteter
Vi har et stort SFO lokale i skolens bygning.
Personale
SFO’en består af 3 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper.
Kontakt
Afdelingsleder Sonja Dorthea Larsen
Tlf: 59 57 02 80
E-mail:sodl@regionsjaelland.dk
Andet
SFO’en har følgende åbningstider:
Inden skole: kl. 08.00 - 08.50
Efter skole: kl.13.00 - 16.00 (man. - tor.), kl.13.00 - 15.00 (fre.)
Skolefridage/skoleferier: 8.00 - 16.00 (man. - tor.) 8.00 - 15.00 (fre.)
SFO'en holder lukket den 24.12 og den 31.12
Optagelse i SFO-tilbuddet kræver, at din kommune er indforstået hermed.
Indstillingsskema kan fås ved henvendelse til skolesekretær Bettina Hansen på beth@regionsjaelland.dk eller tlf. 59 57 01 13.






Kystvejen 112
