Du er her: Forside > publikationer > Fyrrehøj > HTML fyrrehøj

HTML fyrrehøj

 


SYNSCENTER REFSNÆS

FYRREHØJ

Fyrrehøj

Et efterskolelignende tilbud til blinde og svagsynede unge i alderen 15 til 20 år

For blinde og svagsynede børn og unge i Danmark

Synscenter Refsnæs - november 2006
Materialelaboratoriet - trykkeriet

Synscenter Refsnæs

Den landsdækkende institution for blinde og svagsynede børn og unge. Centeret består af en skole, et botilbud og en rådgivningsenhed, der varetager materialeproduktion og tilbyder rådgivning, vejledning og kurser til synshandicappede børn, deres forældre og det personale (primært pædagoger og lærere), der arbejder med børnene til daglig.

For at kunne modtage tilbud fra Synscenter Refsnæs skal barnet være tilmeldt synsregistret.

Yderligere oplysninger: www.synref.dk

SR på punkt


Et efterskolelignende tilbud til blinde og svagsynede unge i alderen 15 til 20 år

Fyrrehøj

Fyrrehøj er stedet hvor de unge forbereder overgangen imellem ungdoms- og voksentilværelsen. Stedet hvor de stille og roligt opbygger en større selvtillid. Fyrrehøj har plads til seks elever.

Formål

Idéen med såvel undervisning som botræning og social træning er, at kvalificere eleverne til at fungere så optimalt i hverdagen som muligt med de muligheder og begrænsninger, den enkelte elev har. Vores mål er at styrke den enkelte elevs selvværd og selvtillid og udvide deres kompetencer igennem udvikling af deres styrkesider.

Målgruppe

Fyrrehøj modtager blinde/svagsynede unge med særlige behov, begrundet i boglige, indlærings- og funktionsmæssige vanskeligheder. De unge har gået i folkeskole eller specialskole.

Hvad kan Fyrrehøj tilbyde?

Fyrrehøj er et toårigt tilbud til elever, der har behov for en afklaring omkring voksenlivets muligheder, inden de skal videre til et evt. højskoleophold eller ud på arbejdsmarkedet. Eleven kommer til at bo i en lille hyggelig afdeling, hvor han/hun sammen med de andre unge lever i et tæt skole- og bofællesskab.

Undervisning

Undervisningen er tilrettelagt som projektorienteret undervisning med mange oplevelser og udadrettede aktiviteter.

I undervisningen anvendes synskompenserende hjælpemidler i relevant sammenhæng, derfor lægges der stor vægt på, at eleverne får kendskab til og brug af EDB i dagligdagen. I løbet af året planlægges der et lejrskoleophold i Danmark, det andet år satser vi på en studietur til udlandet.


Idrætsdag, elev støder kuglestød

Brug af EDB i hverdagen

Bofællesskabet

De unge indgår i et forpligtende praktisk og socialt fællesskab. Det centrale er at acceptere og respektere, at folk er forskellige. Udover de praktiske færdigheder, ønsker vi at udvide elevernes horisont og hjælpe dem til at skærpe deres nysgerrighed overfor den verden, der omgiver dem.

Botræning og social træning

Der arbejdes med at udvikle de unges kompetencer på det personlige, praktiske og sociale område. Der arbejdes med aktiviteter, der tager udgangspunkt i de unges hverdag og fremtid. På Fyrrehøj fokuserer vi på fællesskabet og den sociale udvikling. Der arbejdes med personlig udvikling og identitet. På Fyrrehøj vil eleven også modtage undervisning i livsfærdigheder. Med livsfærdigheder menes færdigheder i at kunne klare en bosituation, leve et familieliv, klare sin økonomi, fritidsaktiviteter, klare relationer til offentlige myndigheder, kunne samarbejde og konfliktløse osv. Altså drejer det sig om at lære at få sin dagligdag til at fungere tilfredsstillende. Dette er en væsentlig forudsætning for at komme videre til de mere konkrete erhvervskvalifikationer.

Botræning

Madlavning - indkøb - husregnskab - rengøring - tøjvask - orden omkring personlige ting, så som personlig hygiejne, socialt samvær, fritid, personlig økonomi og opsparing. I botræning er der tale om undervisning, hvor forskellige
ADL-færdigheder skal indlæres som en forudsætning for det videre forløb. De unge opnår de fundamentale basisfærdigheder således, at de kan klare sig i bo- og fritidssituationen.

Opvask

 

Madlavning

Tøjvask

Fritid

Lokalområdet har et godt kultur- og foreningsliv, som vi inspirerer eleven til at benytte. Her er f.eks. idrætsklub - boccia - svømning - elektronskydning - fitness - spejder - ungdomsskole - rideklub - biograf - teater - koncerter m.m. Eleven vil få hjælp til at strukturere sin fritid.
Eleverne er på Fyrrehøj hver anden weekend, ellers følger vi skolens ferier og fridage.

Spydkast  

Mobility

For at de unge så hurtigt som muligt selv kan bevæge sig omkring i Kalundborg, får de undervisning af en mobilityinstruktør, så snart de begynder på Fyrrehøj.

Optagelse på Fyrrehøj

Kan ske gennem den unges synskonsulent eller ved henvendelse direkte til Fyrrehøj eller Synscenter Refsnæs.

Unge under 18 år

Opholdet på Fyrrehøj betales af forældrenes bopælskommune. Undervisningstilbud: Folkeskoleloven § 20 stk. 3. Botilbud: Lov om social service § 67 stk. 2.

Unge over 18 år

Opholdet betales af bopælskommunen.
Undervisningstilbud: Lov om specialundervisning for voksne.
Botilbud: Lov om social service § 107 stk. 2.

Ridning

Borddækning

Bagning

Oprydning 

Køkkenarbejde

Dagligstuen

Henvendelse vedrørende ophold

Afdelingsleder
Alice Petersen
Telefon: 59 50 83 57
E-mail: alicep@vestamt.dk

Fyrrehøjs adresse

Fyrrehøj
Fyrrebakken 7
4400 Kalundborg

Synscenter Refsnæs, Skolen

Kystvejen 112 B
4400 Kalundborg
Telefon: 59 57 01 00
Fax: 59 57 01 01
www.synref.dk
E-mail: synref-skolen@vestamt.dk

Folkeskolens afgangsprøve

Vi tilbyder, at vores elever efter ønske kan tage folkeskolens afgangsprøve i 9. og 10. klasse i fagene dansk, matematik og engelsk.

Eleverne kan vælge om de ønsker et, to eller tre prøveforberedende fag. Udover de ovennævnte fag indgår de unge i Fyrrehøjs øvrige projekter i såvel skole som botræning.

Synscenter Refsnæs logo

RÅDGIVNING

Kystvejen 112 C, 4400 Kalundborg
Telefon 59570100, Fax. 59570101, www.synref.dk