Hovedindgang
Synscenter Refsnæs
Mailadresse: synscenter-refsnaes@regionsjaelland.dk
Bo og fritid
Leder Flemming Hansen
Bo & fritid tilbyder boophold og aflastning for blinde og svagsynede børn og unge, som har brug for et specialpædagogisk tilbud eller får undervisning i Synscenter Refsnæs - Skole. I samarbejde med Synscenter Refsnæs - Rådgivning, tilbydes også boophold i forbindelse med observation.
Bo og Fritid består af 5 boenheder. Birkehuset for børn med multiple funktionsnedsættelser, Egehuset for børn og unge med multiple funktionsnedsættelser, Fjordhøj for skolebørn uden væsentlige fysiske handicap, Tjørnehuset for børn og unge med udviklingsmæssige/psykiske problemer og Vest for større skolebørn og unge uden væsentlige fysiske handicap.
Desuden sorterer ambulatorium, ergoterapi og fysioterapi under Bo og Fritid.
Bo & fritid råder over 46 pladser fordelt på de fem boenheder.
Skolen
Skoleleder Hans Augustesen
Skolen består af børnespecialskolen hvor der for tiden er 41 elever, voksenskolen hvor 10 pladser er besat og Fyrrehøj, som er et efterskolelignende tilbud. Fyrrehøj har plads til seks elever. Under Skolen sorterer også mobilityinstruktørerne, som underviser eleverne i at færdes i hjemmet og trafikken.
Rådgivning
Rådgivningen står for landsdækkende småbørnsvejledning, specialvejledning, kursusafdelingen og materialelaboratorium. Derudover er det også Rådgivningen, der arrangerer og afvikler den traditionsrige sommerskole.
EAN nr. 579 800 200 47 24






Kystvejen 112
